Grå stær

Forbedre linsevalg ved grå stær-operationer

Therese Krarup, reservelæge, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til et projekt, der skal forbedre linsevalg ved grå stær-operationer. Ved en grå stær-operation erstattes den uklare linse med en klar linse af plastik. Operationen gør ofte, at det opererede øjes refraktion ændres, så der opstår brydningsforskelle mellem de to øjne. Det kan medføre forskel i billedstørrelsen på nethinderne, hvilket forstyrrer samsynet, som er essentielt for dybdefornemmelse, afstandsbedømmelse og orientering. Projektet sigter mod at afklare, hvor meget øjets refraktion kan ændres ved en grå stær-operation uden, at samsynet skades. Dette undersøges hos patienter med og uden nethindesygdom, da sygdom lader til at have betydning for påvirkningsgraden. Operation for grå stær er den øjenoperation, der udføres est gange om året på verdensplan, men alligevel ndes der ikke retningslinjer for, hvor meget øjets refraktion kan ændres. Sådanne retningslinjer vil forbedre linsevalget – og dermed synsresultatet – for mange øjenkirurgiske patienter.

I 2016 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

350.000

Periode

2016

Af Therese Krarup